
Allan Gaarde græd i sin seng efter David Nielsens overfald ved træningen på ham. Det fortalte et vidne i dag under retssagen.
David Nielsens forsøg på at få stoppet voldssagen, inden den i dag er gået i gang ved retten i Aalborg, er mislykkedes.
sporten.dk er med i retten i Aalborg og følger sagen nøje.
Dommerne har taget stillingen til David Nielsens advokats protest mod sagen, som han krævede afvist, fordi politiet først har taget sagen op nu efter udgivelsen af bogen “Sorte Svin”, mens man ikke gjorde noget ved sagen dengang for tre år siden, da overfaldet på Allan Gaarde fandt sted.
Efter en diskussion besluttede dommerne dog at gennemføre sagen.David Nielsen er blevet afhørt, og han har erkendt overfaldet. Han mener dog, at Allan Gaarde først har slået ud efter ham, inden han selv gik løs på holdkammeraten. Angriberen kalder den udpenslede version af overfaldet, som han selv giver i bogen “Sorte Svin” som udtryk for “litterær frihed”. I bogen har han i samarbejde med forfatteren Jonas Ankersen valgt at bruge nogle ord for at gøre det mere spændende, men det er foregået nogenlunde sådan som det er beskrevet.
Allan Gaarde har som den forurettede også givet sin version af overfaldet, som fandt sted ved AaBs indendørs træning i Gigantium-hallen.
Det samme har den nuværende AaB-anfører Thomas Augustinussen, og den daværende AaB-back Allan Olesen, som i dag spiller i Vejle.
Både Gaarde, Augustinussen og Olesen afviser, at Gaarde skulle have slået ud efter David Nielsen, inden angriberen gik til angreb.
Allan Olesen beskrev overfaldet som særdeles voldsomt, især fordi Allan Gaarde …
januar 13, 2009
Skrevet af
dale |
Uncategorized |
Allan Gaarde tuder, David Nielsen, Fodbold |
Endnu ingen kommentarer
Politiet jagter stadig den 47-årige mand, der står bag nedskydningen af to mænd på Restaurant Bali i København. Hvis han ikke melder sig, vil han formentligt blive efterlyst internationalt
47-årige Phi Hung Nguen har endnu ikke meldt sig til Københavns Politi. Drabschef Ove Dahl overvejer at efterlyse ham internationalt. (Politifoto)

Mens en 53-årig mand fortsat er indlagt med livsfarlige skader efter en skudepisode på Restaurant Bali på Kongens Nytorv i København, jager Københavns Politis drabsafdeling stadig den mand, som står bag den mislykkedes likvidering.
Siden nedskydningen sidste mandag, hvor den 53-årige turist og den 60-årige restauratør Roland Tan har været indlagt, har den 47-årige været som sunket i jorden. Politiet havde tidligere formodninger om, at han selv ville melde sig, men endnu har den eftersøgte ikke vist sig hos politiet.
- Jeg vil ikke oplyse, hvilke efterforskningsmæssige skridt vi foretager, men vi har intet hørt og har ikke anholdt nogen endnu. Vi afventer stadig, at han dukker op, og hvis han ikke gør det, så må vi tage andre skridt, siger drabschef Ove Dahl til ekstrabladet.dk.
Flere rygter i miljøet lyder dog på, at den 47-årige skulle være flygtet til udlandet.
- Hvis vi ikke finder ham herhjemme, så overvejer vi snart, at efterlyse ham internationalt, fastslår Ove Dahl.
Offers tilstand er uvis
Roland Tan, der er kendt herhjemme som en magtfuld mand i kinesermiljøet, blev ramt i skulderen, hvor lægerne har måtte lade en patron sidde. Den 55-årige, der kom til landet for at fejre Roland Tans fødselsdag, blev til gengæld ramt flere gange i brystet og har været i yderste livsfare.
Hans tilstand er fortsat usikker.
- Vi har ikke hørt noget om hans tilstand i de sidste par dage, så det tager vi som et godt tegn, siger Ove Dahl.
Det nærmere motiv for skyderiet og detaljerne omkring den ordudveksling, som fandt sted på Restaurant Bali sekunder før, at Phi Hung Nguen trak en pistol, vil han ikke afsløre.
januar 11, 2009
Skrevet af
dale |
Nyheder |
|
Endnu ingen kommentarer
Læs mere om Mouna og bliv fadder
SOS-Børnebyerne er en af verdens største private humanitære hjælpeorganisationer med fokus på at hjælpe forladte og forældreløse børn.

Sammen med SOS-Børnebyerne kan du være med til at give forældreløse børn et trygt hjem og et håb om en fremtid. SOS-Børnebyerne har siden 1949 hjulpet forladte og forældreløsebørn som Mouna – der blev overladt til sig selv, da hun var helt lille.
En SOS-børneby er ikke et børnehjem, men en helt lille by, der består af ca. 15 familiehuse. Hvert familiehus består af en familie på 6 til 12 søskende og en SOS-mor, der sammen med SOS-Børnebyerne sørger for, at Mouna og andre forældreløse børn får en familie, omsorg og kærlighed.
Børnene oplever fællesskab gennem de trygge familierammer og får også en fremtid igennem SOS-Børnebyernes børnehaver, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

januar 2, 2009
Skrevet af
dale |
Arbejde |
|
Endnu ingen kommentarer