Bjørn Stiedl stævner Poggenpohl

Forretningsmanden og udenlandsdanskeren, Bjørn Stiedl, udtager stævning imod køkkenfirmaets danske filial på Vesterbro i København.

Sagen opstår i forbindelse med, at Bjørn Stiedl i vinteren 2006 køber et køkken af Poggenpohl i København. Poggenpohl leverer køkkenet til Bjørn Stiedl i Paris i Marts 2007 og erkender i forbindelse med leveringen, at der er visse fejl og mangler ved det leverede. I efteråret 2007 forlader køkkensælgeren, som har solgt køkkenløsningen til Bjørn Stiedl firmaet, og omtrent samtidig forlader også den danske direktør Poggenpohl. Endelig opsiger det firma, som hidtil har forestår Poggenpohl Danmarks monteringer, samarbejdet i forbindelse med en større uenighed om det fremtidige samarbejde. Bjørn Stiedl er naturligvis bekymret over det store frafald blandt nøgleaktørerne omkring Poggenpohl, og frygter for om det vil medføre, at Poggenpohl ikke vil leve op til deres forpligtelse til at udbedre de fejl og mangler, som blev konstateret ved leveringen af hans køkken.

Da det hele trækker i langdrag, og Bjørn Stiedl endelig må erfare, at de aftaler som han har indgået med firmaet ikke vil blive overholdt, giver Stiedl Poggenpohl Danmarks nye ledelse et ultimatum: Enten færdiggøres arbejdet med det samme eller også instrueres franske håndværkere i at færdiggøre arbejdet på Poggenpohls regning. Poggenpohl Danmark afviser at færdiggøre deres arbejde i Paris og manglerne udbedres lokalt.

Forløbet har været præget af en usædvanlig turbulens, og Bjørn Stiedl kan ikke erindre tidligere at have været udsat for samme grad af manglende professionalisme fra en ellers normalt velrenommeret leverandør.

Der henstår nu en større regning for udbedringerne af den fejlbehæftede leverance, som Bjørn Stiedl nu vil indkræve ad rettens vej. Sagsanlæg forventes indgivet inden for de nærmeste måneder.

Ældre kunne fordoble deres forbrug

Ældre boligejere kunne næsten fordoble deres forbrug, hvis de gav sig til at trække på de 1,3 mio. kr., som de i gennemsnit har stående i deres boliger. Men det sker bare yderst sjældent.

Det konstaterer ATP på baggrund af en række beregninger af ældre boligejeres økonomiske situation.

Beregningerne, der er foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og BRFkredit viser, at det netop er blandt de ældste boligejere, man ser de største friværdier. Og at friværdierne stiger, jo ældre man bliver.

Ifølge Ulrikke Ekelund, cheføkonom hos BRFkredit, drejer det sig i gennemsnit om 1,3 mio. kr. pr. boligejer over 67 år.

“En nyslået pensionist på 67 år med 1,3 mio. kr. stående på en bankkonto ville kunne opnå en ekstra månedlig udbetaling på omtrent 7.500 kr. resten af livet, hvis vedkommende regner med at leve lige så længe, som 67-årige gør i gennemsnit. Og pengene er skattefri,” siger Ole Beier Sørensen, analysechef i ATP.

17.000 i stedet for 9.000 kr.

Beløbet skal ifølge ATP ses i lyset af, at pensionister, der ejer bolig, i gennemsnit har en pensionsindkomst på 13.000 kr. om måneden før skat – hvilket typisk bliver til omkring 9.000 kr. efter skat.

“Hvis pensionisterne var villige til at bruge boligformuen, havde de ikke 9.000 kr. men i stedet 16-17.000 kr.,” oplyser Ole Beier Sørensen.

Venter pensionisten med at indfri formuen til vedkommende er 72 år, vil der være ekstra godt 10.000 kr. om måneden resten af livet.

Og hvis det sker som 77-årig, er der tale om hele 15.000 kr. om måneden – skattefrit.

Mange boligejere dybt forgældede

 

En stor del af de yngre boligejere har mere gæld end værdi i deres bolig. Det kan blive et problem, hvis de skal sælge. Hver femte danske boligejer skylder mere væk, end vedkommendes bolig er værd.

Det oplyser Nyhedsavisen. Særlig slemt ser det ud for de unge boligejere på 30-39 år. Her er det 40 pct., der ikke kan slippe af med gælden ved at sælge boligen.

Det viser en omfattende analyse af danske boligejeres økonomi, som lektor Jens Lunde fra Copenhagen Business School har gennemført.

Risikerer mere gæld

De yngre boligejere er således teknisk insolvente.

“Så længe disse mennesker har råd til at blive boende, er gælden ikke et problem. Problemet opstår, hvis de – for eksempel på grund af skilsmisse – bliver tvunget til at sælge, og hvis priserne fortsætter med at falde. Så må de gå derfra med endnu større gæld (…). Hvis det samtidig er svært at få boligen solgt, risikerer de, at gælden bare vokser og vokser, mens de venter på salget. Og så er det, at de til sidst risikerer, at boligen ryger på tvang, og at de dermed kommer derfra med endnu større gæld,” siger Jens Lunde til Nyhedsavisen

SÅ er min bolig færdig

Nu har jeg bygget på min bolig i nsart 1 1/2 år og nu er den endelig færdig. Flytter ind i weekenden og det skal fejres.

Nykredit vil hjælpe boligejere i låneklemme

Boligejere, der er havnet i en låneklemme, kan snart se frem til en løsning på problemet. Fra 9.juli er Nykredit klar med hjælp.Tusindvis af boligejere med lån hos Totalkredit må vente indtil den 9. juli med at få løst den låneklemme, de er havnet i, fordi deres realkreditlån har en kunstig høj kurs.

Først da er Nykredit, som ejer Totalkredit, klar til at løse problemet, som er opstået, fordi kursen på Totalkredits afdragsfri lån med en rente på 4 pct. og udløb i 2035 har en højere kurs end konkurrerende realkreditselskabers lån.

»Vi har ikke før set så voldsom en skævhed i prissætningen. Det er derfor, vi synes, at vi har været nødt til at gøre noget ved det,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør i Nykredit.

Den skæve prissætning betyder, at boligejere med lån i Totalkredit ikke kan skære lige så meget af deres restgæld, hvis de vil konvertere til et 6 procentslån, som boligejere der er kunder i andre realkreditselskaber. Forskellen er på mere end 30.000 kr. for et lån på 1,5 mio. kr.

Stort opkøb
Boligejernes problem er ifølge Nykredit, at få investorer har købt stort op i obligationsserien fra Totalkredit, hvorfor investorerne kan kontrollere udbuddet og følgelig kursen.

Det har fået Nykredit til at tage et usædvanligt værktøj i brug, idet realkreditgiganten midlertidigt vil overtage fondsbørsens rolle som den, der fastsætter kursen på obligationerne.

»Det er første gang i nyere tid, at nogen i det omfang sætter ind over for private. Men jeg tror, at der findes historiske fortilfælde,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Fra den 9. juli begynder Totalkredit at stille kurser til boligejere.

»Af tekniske årsager kan vi først gøre det fra den dato. Men det er da også hurtigt. Vi har besluttet at stille en pris over for vores kunder, fordi de ellers har et problem i det tilfælde, at de vil opkonvertere,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Han vil dog ikke udstede nogen kursgarantier til Totalkredits kunder.

»Man kan få en kurs på et mere rimeligt niveau -hvor de andre obligationsserier handler. Vi har ikke taget stilling til den præcise kurs endnu, så jeg kan ikke love, at det bliver til eksakt samme kurs som de andres,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Nykredit håber, at initiativet kan slå den skæve prissætning i stykker og er klar til at stille kurser lige så længe, selskabet vurderer, at der er en urimelig kursforskel.

»Jeg vil da håbe, at dette initiativ kan få kursen på plads, og at det ikke bliver nødvendigt at fortsætte i lang tid. Men det vil vise sig,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Totalkredit har udstedt 8.172 lån i den ramte obligationsserie. Nykredit vurderer, at ca. 20 pct. af kunderne ønsker at opkonvertere i løbet af kort tid.

Lov redder nye kunder

Med de de nye SDO-lån bliver det muligt at indfri lån uden at købe obligationerne bag lånet i markedet.

Der er hjælp på vej til boligejere, der havner i en klemme i forbindelse med lånekonverteringer.

Med indførslen af den nye SDO-lovgivning får realkreditselskaber bedre muligheder for at hjælpe deres kunder, hvis de havner i problemer.

I disse dage er det muligt for boligejere at konvertere 4 procentslån til 6 procentslån og på den måde skære en stor del af restgælden, men øvelsen koster boligejere hos Totalkredit tusindvis af kroner, fordi kursen på deres lån holdes på et kunstigt højt niveau.

Handlen begrænses
Sandsynligvis fordi forholdsvis få, store investorer ejer en stor andel af obligationerne, og derfor kan begrænse handlen i serien og holde kursen kunstigt oppe – til gavn for dem selv og til gene for boligejerne.

Det problem rydder den nye SDO-lovgivning af banen, når den en gang er fuldt ud indført.

»Fremover får vi mulighed for at løse disse problemer, og vi vil løse dem,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør i Nykredit.

Med den nye lov bliver det muligt for selskaber som Nykredit at indfri lån uden at købe obligationerne bag lånet i markedet.

I den aktuelle situation skal boligejere med lån i Totalkredit betale 91 kr. pr. obligation, de vil indfri, mens boligejere med lån i andre selskaber slipper med 88 kr.

Dermed koster det Totalkredits boligejere ca. 45.000 kr. mere at indfri et lån på 1,5 mio. kr.

Boligejere skadesløse
Fremover får Totalkredit mulighed for at indfri boligejernes obligationer til kurs 88, selv om kursen er højere på fondsbørsen.

På den måde bliver boligejerne holdt skadesløse, mens realkreditselskabet påtager sig risikoen ved at sidde inde med obligationer, selskabet har betalt 91 kr. for, selv om de aktuelt kun koster 88 kr. i markedet.

»Op til 15 pct. af vores lån kan vi indfri uden at købe obligationerne i markedet, og den mulighed har vi kæmpet hårdt for. Boligejere kan dermed indfri til den kurs, vi sætter, og på den måde kan vi imødegå den værste spekulation. Vi kan afbøde de værste indlåsningseffekter,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Nykredit og Totalkredit har en samlet balance på ca. 750 mia. kr., hvorfor koncernen får mulighed for at indfri for op til 110 mia. kr. obligationer på den måde. Serien fra Totalkredit med skæv prissætning er på 9,5 mia. kr.

Selv om den nye SDO-lovgivning træder i kraft allerede 1. juli, er der næppe hjælp at hente for boligejerne i den nuværende klemme. Alt teknikken bag loven er endnu ikke på plads, der er uafklarede skattespørgsmål, og en række bekendtgørelser mangler at blive udarbejdet.

Derfor tør Nykredit ikke give et bud på, hvornår de nye værktøjer til at hjælpe klemte boligejere kan tages i brug.

»Vi ville selvfølgelig gerne have det løst allerede i dag, men kan dog glæde os over, at det fremover bliver muligt,« siger Henrik Hjortshøj-Nielsen.