Hvad siger de?

Artikler om sport, politik og bolig

Pia K: Villy er nok en bedre formand end Helle

Dansk Folkepartis leder afviser, at skattereformen er forhandlet på plads på forhånd, som S og SF frygter.

Dansk Folkeparti afviser, at det på forhånd skulle have forhandlet en skattereform på plads med regeringen.

Forud for de første forhandlinger, siger partileder Pia Kjærsgaard, at regeringen løbende har orienteret sit parlamentariske grundlag, men at alt er åbent, og at der ikke findes nogen drejebog for forhandlingerne.

»Nej, det ville jo være et fuldstændigt absurd teater, så det er der selvfølgelig ikke. Vi har ønsket at sikre tryghed for boligejerne, og vi er glade for, at regeringen har lyttet til kritikken, der var af det, som skattekommissionen fremlagde ved at fremlægge en anden ordning for rentefradraget«, siger Pia Kjærsgaard.

»De her forhandlinger bliver præcis lige så vanskelige som alle andre forhandlinger«, siger hun.

Men det er jo ingen hemmelighed, at I har været involveret i forbindelse med regeringens forhandlinger i weekenden på Marienborg, så det er vel nærliggende at konkludere, at I har nikket til det hele?

»Vi har ikke været i forhandlinger, men det er meget naturligt, at en mindretals regering orienterer sit parlamentariske flertal. Det, tror jeg, er set før«, siger Kjærsgaard.

Det er Jyllands-Posten, der i dag kan rapportere om en drejebog, hvor alt er tilrettelagt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Og netop det faktum fik tidligere på dagen S og SF til at forlade forhandlingerne, men det har Pia Kjærsgaard ikke meget til overs for.

Pia K.: De virker meget skingre
»Jeg synes, at de virker meget skingre begge to, og det er jo aldrig godt for en politisk forhandling. Da de to klæbede sig sammen som siamesiske tvillinger, hvor Villy Søvndal har taget føringen, der tror jeg, deres problemer opstod«, siger hun.

»Men de kan jo fusionere og gøre Villy Søvndal til formand – det er han nok i virkeligheden også bedre til end Helle Thorning-Schmidt«.

DF vil ikke fortælle om partiets krav
Kjærsgaard vil stadig ikke ud med, hvad det er for krav, Dansk Folkeparti stiller til skattereformen. Men hun understreger endnu engang, at den sociale profil skal rettes, så de laveste indkomster får mere ud af det.

I plejer at tage en lille sjov ting med til forhandlinger, hvor der er mange penge på bordet. Tidligere har ‘Fregatten Jylland’ fået penge, ligesom I også har fået penge til Jellingestenen og hjembringelse af Jyske Lov fra Sverige. Hvad har I med denne gang?

»Det ved jeg sørme ikke. Nu må vi se, men vi skal nok tænke over det?«, siger Kjærsgaard

februar 25, 2009 Posted by | Politik | Skriv en kommentar

Hvad har politikerne at sige til dette?

Dette er dsværre efterhånden en sag der er gået i glemmebogen. Mange af os gamle damer husker da dette var en varm kartoffel i start 90′erne. Mange spændene ting var fremme dengang og alt lovede godt. Dette er dog ikke tilfældet og stadig et stigende antal virksomheder benytter idag fortsat dyreforsøg til testning af produkter.

http://www.glemtedyr.dk

april 21, 2008 Posted by | Politik | , | Skriv en kommentar

Flere må opgive at strejke

6 dage ind i strjken må flere jordemødre og sygeplejesker må opgive at deltage i konflikten på grund af ubesatte stillinger. Foto: Sanne Vils Axelsen

På strejkens sjette dag må flere afdelinger på landets sygehuse opgive at deltage i konflikten på grund af medarbejdermangel.

På Næstved Sygehus har jordemødrene måttet opgive at strejke efter kun tre dage. Nødberedskabet kunne ikke holde, fordi 7 ud af fødeafdelingens 21 stillinger er ubesatte.

“En tredjedel af vores 21 stillinger er ikke besat, og når vi aftaler at gå i strejke med arbejdsgiver og fagforening, så betyder det, at vi ikke må bruge arbejdskraft udefra. Vi kunne kun trække på de folk, vi er, så da vi fik en sygemelding af længere varighed, var vi nødt til at indstille vores spinkle nødberedskab,” siger Tina Loberg, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene, til sjællandske.dk.

Mange ubesatte stillinger

Hun beklager, at fødeafdelingen har måttet trække sig fra konflikten så kort efter start, men desværre er afdelingens mange, ubesatte stillinger et godt eksempel på storkonfliktens hovedtema, skriver sjællandske.dk

Netop lønnen er nemlig en af forklaringerne på, hvorfor det er svært for sygehuset at få besat de mange ledige stillinger.

Jordemødre foretrækker privat arbejde

Mange jordemødre foretrækker nemlig at arbejde for private vikarbureauer, fordi de kan få helt op til 30 procent mere i løn i den private sektor.

“Der er flere grunde til at vi mangler jordemødre. Ofte sker der det, at jordemødre hurtigt avancerer og finder nye udfordringer andre steder, så vi har kun mulighed for at “stjæle” fra de andre sygehuse. En anden mulighed er, at få fat i de mange jordemødre, som arbejder i private vikarbureauer, men de får jo 30 procent mere i løn end os andre,” siger Tina Loberg til sjællandske.dk.

Opgiver strejke i Svendborg og Odense

Flere afdelinger på Svendborg og Odense sygehus har også måttet opgive at deltage i strejken her til morgen. På Svendborg Sygehus har to afdelinger opgivet at køre med nødberedskab, og på Odense Universitetshospital har en af de ortopædiske afdelinger også trukket sig fra strejken.

I forvejen er over en tredjedel af afdelingerne på de to fynske hospitaler undtaget fra konflikten, fordi der enten mangler sygeplejersker eller social- og sundhedshjælpere til at opretholde nødberedskabet, oplyser direktør for begge hospitaler, Peter Frandsen.

Sygeplejeskerne på de tre afdelinger slutter sig nu til de 7.902 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, der i forvejen er udelukket fra strejken på grund af for få fastanasatte.

april 21, 2008 Posted by | Politik | Skriv en kommentar

Venstre-folk skal ikke med på den tur nu

Iranerne kan glemme alt om en fordømmelse af genoptryk af Muhammedtegninger. Ingen Venstre-politiker skal med på den tur nu, slår politiske ordfører fast.

Det slår Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, fast, efter at det iranske parlament har krævet en fordømmelse af flere danske mediers genoptryk af Muhammedtegningerne for at byde Folketingets Udenrigspolitiske Nævn velkommen på en planlagt rejse i den kommende uge.

- Vi skal ikke undskylde noget som helst. De bladtegnere, som der konkret er tale om, har brugt deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Sådan er det i Danmark, og sådan skal det blive ved med at være. Så der er ingen Venstre-politikere, der deltager i den tur

februar 17, 2008 Posted by | Politik | Skriv en kommentar

Engell: Løsgænger gør det hårdere for regeringen

Pia Christmas-Møller siger, at hun fortsat støtter VK-regeringen. Men hun har ofte haft synspunkter tættere på midten af dansk politik, siger Hans Engell.

Med Pia Christmas-Møller som løsgænger i Folketinget vil regeringens liv blive hårdere. Hendes stemme er afgørende for VKO-flertallet, og selv om hun fortsat støtter VK-regeringen, er den konservative løsgænger også kendt for på nogle punkter at have synspunkter, der ligger langt fra regeringens støtteparti, vurderer politisk kommentator Hans Engell, der selv har en fortid i spidsen for en konservative folketingsgruppe.

- Selv om Pia Christmas-Møller siger, at hun vil støtte VK-regeringen, så bliver det parlamentariske spil i de kommende år ikke enklere. Alene af den grund at Pia Christmas-Møllers politiske profil på mange områder er tættere på for eksempel De Radikale end Dansk Folkeparti. På den måde kan det blive mere parlamentarisk besværligt for regeringen, siger Hans Engell til Ritzau.

december 5, 2007 Posted by | Politik | Skriv en kommentar

Hvad sker der her DF?

oktober 12, 2007 Posted by | Politik | Skriv en kommentar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.